fbpx

En dag i København

Den danske hovedstad er kendt i udlandet som værende fyldt med cykler og aktiviteter. København er også hjemsted for Nørrebro, der blev udnævnt som den mest cool bydel i verden af Time Out i 2021. Dertil er Danmark generelt kendt for at ligge i toppen af listen over de lykkeligste lande i verden. 

Hvad end du kommer langvejs fra eller vil være turist i egen by, så er der masser af ting at lave på en dag i København. Så hvad skal man se i København på en dag og hvad kan man lave idag? Vi har samlet nogle forslag på siden her.

Hvad skal man se i København på en dag
Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center

Indendørs aktiviteter i København

Det er ingen hemmelighed at vejret i Danmark er lunefuldt og utilregnelig. Der er derfor en række af indendørs aktiviteter at lave på en dag i København. I indre by finder man spændende og flotte museer, som Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst. Her er finder man både smukke malerier og skulpturer, men også bygningerne er en seværdighed i sig selv. 


Er du ikke den helt store kunstelsker, så er der også videnskabsmuseer som Planetariet på Vesterbro, hvor du kan lære om vores solsystem. Efter at du har fyldt hjernen med ny viden, er det tid til at fylde maven. Pico Pizza Vesterbro restaurant ligger kun et stenkast derfra.  

Udendørsaktiviteter i København

København bliver til en helt anden by, når de varme og solrige måneder melder deres ankomst. Folk strømmer til udendørsarealer og parker som Islands Brygge, Søndermarken og Superkilen. Se vores favorit grønne områder og parker her. Imens grønne områder er skønne at opholde sig i, så er der også noget særligt i at se byen fra vandet. 

 

København har det reneste havnevand i Europa, hvorved man også vil se folk svømme i havnen om sommeren. Det er bestemt ikke alle storbyer man kan det i. Du kan hjælpe med at holde vandet rent ved at samle affald sammen med Green Kayak. Her får du to gratis timer i kajak, mod at samle affald fra vandet. Det er en anderledes date at have med kæresten på en dag i København. Det er også en aktivitet man kan lave i København, som er gratis.


Er I flere personer, eller til lidt mere luksus, så kan man leje en motordreven båd med GoBoat, hvor der er et bord i midten og plads med op til otte personer. På den måde kan I have jeres egen private kanalrundfart og picnic til søs. I kan afhente varme pizzaer og kolde drikkevarer hos Pico Pizza og tage med ud på vandet for en anderledes frokost i København. Dette er en god aktivitet, hvis man er i København med en større gruppe venner.

Her spiser du i København

Hvad skal man lave i København med kæresten, og hvad kan man lave på en date i København? Man kan i hvert fald spise! Byen er proppet med livlige restauranter, der byder på mad til enhver smag.

Restauranter i København

Morgenmad i København

Start dagen med at styrke dig til dagen med en god brunch. Hos Sidecar på Nørrebro kan du vælge imellem et klassisk eller vegansk brunch board. Der er også glutenfri og laktosefri alternativer, hvis man ikke tåler det. I weekenden udvider stedet med en brunch buffet, hvor man kan hente lige så mange kolde retter man vil efter at man har bestilt den varme del af sin brunch.

Frokost i København

Midt på dagen er det godt med noget, der er nemt og afslappet. Smag på gourmet mini-pizzaer hos Pico Pizza næsten uanset hvor I byen du befinder dig. Se alle restauranterne her. Menuen byder desuden også på veganske og glutenfri pizzaer – og glem ej den hjemmelavede crust dip til skorperne!

Aftensmad i København

Når mørket falder på er det tid til dagens sidste måltid. Vil du smage flere forskellige retter og prøve det asiatiske køkken, så er Maobao på Nørrebro et godt bud. Her kan du eksempelvis på en Chef’s Selection menu med seks serveringer til en overkommelig pris. Retterne er inspireret af Asien, og du finder altid dumplings og luftige bao på menuen.

 

Vi håber at du har fået lidt inspiration til din næste dag i København. Vi ønsker dig en rigtig god dag med hyggelige aktiviteter.

Restauranter i København

Tilmelding til nyhedsbrev

Hent-selv

Vælg restauranten,
hvor du vil hente din mad