EN DAG I KØBENHAVN

EN DAG I KØBENHAVN

EN DAG I KØBENHAVN

Den danske hovedstad er kendt i udlandet som værende fyldt med cykler og aktiviteter. København er også hjemsted for Nørrebro, som Time Out tidligere har udnævnt som den mest cool bydel i verden. Dertil er Danmark kendt for at ligge i toppen af listen over de lykkeligste lande i verden. 

Men hvad kan man lave i København? Og vigtigst af alt: Hvor skal man spise?

Hvad end du kommer langvejs fra eller vil være turist i egen by, så er der masser af ting at lave en dag i København. Her guider vi dig til den perfekte dag i København.

INDENDØRS AKTIVITETER I KØBENHAVN

Det er ingen hemmelighed, at vejret i Danmark kan være lunefuldt og utilregnelig. Heldigvis er der masser af indendørs aktiviteter i København, som kan redde enhver gråvejrsdag. I indre by finder du spændende seværdigheder som Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst, hvor både malerier, skulpturer og bygningens arkitektur i sig selv er et besøg værd.

Hvis du ikke er den store kunst-elsker, kan vi også anbefale at finde vej mod Københavns vestlige bydel Frederiksberg, hvor du kan udfolde din kreative side på Creative Space. Mens du nørkler med at personliggøre din keramik, kan du samle appetit og fantasere om dine yndlings pizza-toppings. Pico Pizza Vesterbro ligger kun et stenkast derfra. 

Hvad skal man se i København på en dag

SMK, Copenhagen Media Center

En dag i København

Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center

Hvad skal man se i København på en dag

Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center

Udendørs aktiviteter i København

Astrid Maria Rasmussen, Copenhagen Media Center

UDENDØRS AKTIVITETER I KØBENHAVN

Når de varme og solrige måneder melder deres ankomst i København, strømmer københavnerne til udendørsarealer og parker som Islands Brygge, Søndermarken og Superkilen. De grønne områder er det perfekte picnic-sted til at nyde et glas kold lemonade og et par nybagte minipizzaer. 

København er kendt for at have det reneste havnevand i Europa, som man kan bade i om sommeren. Green Kayak kombinerer en hyggelig udendørs aktivitet med at holde vandet i havnen indbydende på en sommerdag. Her får du to gratis timer i kajak, mod at samle affald fra vandet. Det er en anderledes og gratis date-idé i København, som din kæreste eller ven helt sikkert vil bryde sig om.

Er I flere personer eller til lidt mere luksus, så kan I også leje en motordreven båd med GoBoat, som har plads til op til otte personer. På den måde kan I have jeres egen private kanalrundfart og picnic til søs. I kan hente varme pizzaer og kolde drikkevarer hos Pico Pizza Amager og tage med ud på vandet for en anderledes frokost i København.

Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center

Hvad skal man se i København på en dag

Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center

Hvad skal man se i København på en dag

Hvad skal man se i København på en dag

Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center

HER SPISER DU I KØBENHAVN

Har sulten meldt sig, mens I har trasket rundt i Københavns gader? Så frygt ej. København byder på lige dele uformelle og fancy restauranter, som med sikkerhed kan stille din sult. For hvad skal man lave i København? Spørger man os, så er vores svar meget simpelt: Man skal i hvert fald spise. København er proppet med livlige restauranter, der byder på mad til enhver smag.

MORGENMAD I KØBENHAVN

Start dagen ud med at samle styrke til alle dine oplevelser i hovedstaden med en god brunch. Hos Sidecar på Nørrebro kan du vælge imellem et klassisk eller vegansk brunch board. Der er også glutenfri og laktosefri alternativer, hvis du ikke tåler det. I weekenden udvider stedet med en brunch buffet, så du kan smage alle dine favoritter.

FROKOST I KØBENHAVN

Midt på dagen er det godt med noget mad, der er nemt og afslappet. Uanset hvor du befinder dig i byen, kan vi garantere, at en Pico Pizza er indenfor rækkevidde. Her kan du finde gourmet mini-pizzaer og læskende forfriskninger til enhver smag. Menuen byder desuden også på veganske og glutenfri pizzaer – og glem ej den hjemmelavede crust dip til skorperne!

Se alle vores restauranter her

AFTENSMAD I KØBENHAVN

Når mørket falder på, er det tid til dagens sidste måltid. Vil du smage flere forskellige retter og prøve det asiatiske køkken, så er Maobao på Nørrebro et godt bud. Her kan du få en Chef’s Selection menu med seks serveringer til en overkommelig pris. På menukortet finder du alt fra saftige dumplings til luftige bao.

Vi håber, at du har fået lidt inspiration til næste gang du besøger København – og vi glæder os til at byde dig indenfor, hvis du svinger forbi Pico Pizza. 

Se hele vores menu her